Natten til torsdag 9. november – dagen inden hans 83. fødselsdag – døde tidligere forskningsbibliotekar ved Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (ABA), dr. phil. Gerd Callesen
Gerd Callesen blev født i 1940 i Aabenraa, hvor han voksede op i en tysksindet familie. Fra 1961 studerede han historie ved universiteterne i Marburg, Tübingen, København og Kiel. Han afsluttede sin studietid i Kiel i 1970 med afhandlingen ”Det slesvigske spørgsmål i forholdet mellem det danske og det tyske socialdemokrati fra 1912 til 1924. Et bidrag til socialdemokratisk internationalisme”.
På mange måder var han veluddannet til tiden. Ungdomsoprør og venstredrejning skabte en forøget interesse for arbejderbevægelsens og arbejderklassens historie. Velfærdsstatens udbygning med masseuniversitet og større kulturbudgetter forbedrede de institutionelle rammer og bidrog dermed til en guldalder inden for arbejderhistorie i det tyvende århundredes tre sidste årtier.
ABA blev hans skæbne
Allerede under studiet stiftede han bekendtskab med ABA og dets arkivsamling, herunder især Socialdemokratiets arkiv. Fra omkring 1966, da arkivet lå på Hjalmar Brantings Plads på Østerbro, begyndte han også at arbejde der som studentermedhjælper. Han fik tidligt god kontakt til ledelsessekretær Lillian Fluger – og hendes datter Lena, som han siden har dannet par med.
Efter endt uddannelse i 1970 blev han fastansat på ABA, der havde fået ny adresse i Folkets Hus på Enghavevej. Han fik titel af forskningsbibliotekar og var igennem en længere årrække fra 1980’erne og frem til 2001 også leder af biblioteksafdelingen. Som følge af dårlig økonomi i institutionen gik han ufrivilligt på efterløn i 2002.
Gerd var en vellidt kollega og meget værdsat af utallige forskere og studerende, som han gennem tiderne har hjulpet med at finde kilder til deres studier. Han var en eminent vidensressource og har en god del af æren for den løbende udvidelse af institutionens unikke bibliotekssamling.
Fremad
Hans egen forskningsindsats var især præget af to spor. Dansk arbejderhistories historiografi og internationalt samarbejde.
Han var om nogen med til at få etableret og defineret arbejderbevægelsens historie og arbejderhistorie som et selvstændigt forskningsfelt. Allerede i 1970 var han – inspireret af lignende foreninger i udlandet – med til at stifte Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie (SFAH, der for nogle år siden skiftede navn til Selskabet for Arbejderhistorie). I de første år var han hovedredaktør af Årbog for Arbejderbevægelsens Historie (1971-1974), siden for Meddelelser om Forskning i Arbejderbevægelsens Historie/Arbejderhistorie (1973-1994).
Han var ligeledes hovedkraft bag SFAH’s 10- og 20-års jubilæumsantologier Fremad og aldrig glemme (1981) og Fremad – ad nye veje (1990), hvor der blev samlet op på de foregående årtiers arbejderhistoriske forskning. Fremad er det danske ord for titlen på det tyske socialdemokratis avis fra 1876, Vorwärts.
I sidstnævnte udgivelse bidrog han med artiklen ”Arbejderbevægelsens historie som selvstændig forskningsgren”, hvor han meget sigende for sit livslange virke som arbejderhistoriker fremhævede marxismen og internationalismen som de vigtigste karakteristika ved arbejderbevægelsens historie.
Mein Vaterland ist international
Internationalt samarbejde var et hjertensbarn for Gerd. Fra afhandlingens perspektiv på socialdemokratisk internationalisme over bibliografier om Internationaler til fx udgivelsen Mein Vaterland ist international (1986), som var en illustreret udgivelse om 1. majs internationale historie fra 1886 og frem.
Med sit flydende tyske og gode engelskkundskaber lå det også i kortene, at han påtog sig at stå for en stor del af ABA og SFAH’s internationale relationer. Han var i konstant korrespondance med forskere og ligesindede i udlandet. Han fandt især gode kollegaer i Vesttyskland, som fx fra Archiv der sozialen Demokratie ved Friedrich-Ebert-Stiftung i Bonn. Også østtyske historikere kom han i kontakt med.
Heraf udsprang hans aktive engagement i International Association of Labour History Institutions (IALHI), der ligeledes oprindeligt var blevet oprettet i 1970. Her var han medlem af foreningens koordinationskomite fra 1991 til 2001. Han var ligeledes involveret i den internationale arbejderhistoriker-sammenslutning Internationale Tagung der HistorikerInnen der Arbeiter- und anderer sozialer Bewegungen (ITH), der oprindeligt var tænkt som en platform for dialog på tværs af Jerntæppet med base i det neutrale Østrig.
Gerd Callesen 1993 Foto: Marianne Leth/Arbejdermuseet
Tilbage til “Det Røde Wien”
Gerd Callesen står også bag flere biografier. Han har skrevet om flere af de socialdemokratiske ledere som P. Knudsen, Thorvald Stauning og Nina Bang samt om pionergenerationen i slutningen af 1800-tallet. Senest var han i 2001 medudgiver af en antologi om den østrigske socialpædagog Otto Felix Kanitz fra ”Det Røde Wien”.
Gerd Callesen havde gennem sin svigerfamilie en særlig forbindelse til Østrig. Så det var ikke helt tilfældigt, at han efter sin pensionering flyttede med sin kone til netop Wien, hvor også deres datter er bosat.
Derfra fortsatte han sin utrættelige virksomhed med at skrive og redigere. Det lå ikke til Gerd at spilde tiden på meget andet end arbejderhistorie. De seneste 20 år bidrog han med anmeldelser en masse, et hav af leksikonartikler til Leksikon for det 21. århundrede (leksikon.org) og Den Store Danske.
Han fandt også en ny arbejdsplads i Verein für Geschichte der ArbeiterInnenbewegung (VGA), hvor han var tilknyttet som frivillig. Det blev hans substitut for ABA, som han nok aldrig kom sig helt over at være stoppet på.
MEGA
Gerd Callesen sidste store projekt var MEGA – Marx-Engels-Gesamtausgabe (Marx og Engels’ samlede værker). Projektet blev påbegyndt i 1970’erne og er fortsat i gang. Allerede fra 1990’erne var han bidragsyder til flere bind og medlem af udgivelsesseriens videnskabelige kommission. Han var bl.a. redaktør af udgivelsen af 405 breve fra Friedrich Engels’ brevkorrespondance i perioden fra oktober 1889 til november 1990. Dette tredivte bind af tredje afdeling udkom i 2013. Gerd Callesens indsats i denne forbindelse er førsteklasses arbejderhistorisk feinschmeckerei.
Marxismen og internationalismens betydning for dansk arbejderbevægelse var for Gerd Callesen essentielt. På det personlige plan grænsede det næsten til det eksistentielle.
Gerd vil blive savnet. Æret være hans minde.
Jesper Jørgensen er arkivar på Arbejdermuseet og var kollega med Gerd Callesen i 2001-2002. (ABA og Arbejdermuseet fusionerede i 2004.)
Nekrologen er skrevet efter samtaler med tidl. arkivchef Henning Grelle og tidl. bibliotekar Dorte Ellesøe Hansen, der begge har arbejdet sammen med Gerd Callesen på ABA i over 30 år.